DFUNK Outdoor – Gratis friluftstur for unge mellem 16 og 30 år

Dette efterår inviterer DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom – på en frilufts-weekend fyldt med fede udendørsaktiviteter. Der vil blandt andet være mulighed for at opleve smukke Stevns Klint, at sove ude i naturen og meget mere. Der bliver også rig mulighed for at få nye bekendtskaber rundt om bålet.

Den gratis outdoor-tur med DFUNK foregår fredag d. 5. oktober til søndag d. 7. oktober. Tilbuddet henvender sig til unge med dansk og flygtningebaggrund i alderen 16 – 30 år og bosat i Region Hovedstaden. Du skal være medlem af DFUNK for at deltage.

Turen arrangeres og afholdes udelukkende af frivillige, som har lyst til at tilbringe en sjov og aktiv weekend med andre unge fra forskellige steder i verden. Hovedsproget på turen er dansk.

Læs mere om outdoor-turen (pdf)

Tilmeld dig outdoor-turen

 

Del, hvis du har lyst/Share if you want to